Den Hellige Bispemartyr KLEMENT af Rom
Ihukommelses dag 8 december (ny
kal.) / 24 november ( gl. kal.)
Oversat til dansk af Munk Fotius
af Paracletens Kloster
Vor salig fader Klement levede i
Rom under Dometians ( 81-96,), Nervas (-98) og Trajans Regeringer. Ifølge nogle
var han af fyrstelig afstamning og skulde havde været disciple af Apostlene og
af Sankt Peter selv: ” Deres Prædiken genlød i hans øren; deres tradition stod
han endnu for øje, ” skriver Sankt Irenæus om ham. Efter at havde aflagt prøve
på sin evangeliske iver blev han indviet til biskop af Rom(o. 91) efter Sankt
Linus og Sankt Anaclet. Nogle siger, at han var den første biskop ad Rom. Der
er dog ikke i sandhed modsigelse: thi på hin tid var Bispeværdigheden ikke
klart skelnet fra den Ældstes (Presbyterens); så Linus, Anacletus og Klement,
Apostelens tre vigtigste disciple i datidens kirke i Rom, har kunnet indtage
dette hverv efter hinanden eller i perioder. I sin forkyndelse fulgte hellige Klement troligt mønsteret fra Apostlenes førstemand Peter. Som en ydmyg og
mild, var godt hjemme i kendskabet til både de hellige Skrifter og den
hellenske visdom, kunde han overbevise jøder og hedninger ved at tale til dem
om Guds uendelige miskundhed og om det evige Rige, der var lovet dem, som med
tro og håb vil slå ind på angerens vej. Han er forfatter til et berømt brev til
kirken i Korinth, som engang regnedes med til samlingen af de Hellige Skrifter,
og hvor han formaner visse unge medlemmer af denne menighed, der havde rejst
sig imod deres Ældste, til at bevare lemmernes enhed i Kristi legeme ved
ærbødighed for det hierarki, der er indsat af Apostlene. Der tillægges ham også
andre Skrifter: De Hellige Apostles Kanones, De apostoliske Konstitutioner, et
andet Brev til Korinterne; men deres ægthed er tvivlsom. Der menes, at det er ham, der omtales i Paulus' brev til filipperne (Fil. 4,3). Ifølge et meget gammelt Skrift skulle det dyrebare ikke af menneskehånd gjorde Billede af Kristus være videregivet til Hl. Klement ved død af Hl. Veronica (Berenice).
Ved sine prædikener fik den
Hellige Klement held til at omvende Theodora, Præfekten Sisinus´ hustru, en
stor ven af Kejser Nerva, og Sisinus selv førte ham til dåben efter på
underfuld vis at havde helbredt ham for den blindhed. Som hans ugudelighed
havde skaffet ham. Da Come´sen så dette og konstaterede Kristendommens fremgang
iblandt hedningerne, lod han efter Kejser Trjans befaling Klement sende i
landflygtighed på det Tauriske Chersonesus (Krim), et ugæstfrit område der lå
ved Rigets østgrænse. Der fandt den hellige biskop 20 tusinde kristne, der var
dømt til tvangsarbejde i uvindingen af marmor. Han trøstede dem under deres
trængsler med løftet om de evige goder, han lod vand springe frem til dem i
ørken. Selv dér omvendte hans ord hedningesjæle til sandheden, og det
fortælles, at han på et år fik fem og tresindstyve kirke bygget. Man Kejseren
sendte snart en grusom statholder for at gøre ende på disse massive
omvendelser. Denne angreb først og fremmest den hellige Klement, og efter at havde
ladet ham underkaste tortur lod han et anker fastgøre til hans hals og
befalede, at man skulde kaste ham i det Sorte Hav, således at de troende ikke
kunne genfinde hans lig for at ære det (omkring 97).
Gud lod dog ikke Sin åndelige
hjort fuldstændig faderløs. Han hørte deres Bønner og lod havet trække sig
underfuldt tilbage, for at de kristne kunde opdage den helliges lig, der lå på
havets bund mere end tre hundrede meter fra kysten. Fra da af trak havet sig
hvert år på samme måde tilbage på den helliges festdag, så man kunde komme ud
at ære hans hellige relikvier.
Talrige år senere, i 860, blev
Slavernes Apostle den hellige Cyrillus (11. maj) sendt til Chersonesus af
patriarken den hellige Fotius af Konstantinopel for at døbe den slaviske
befolkning dér. Det var ham, der da genfandt den hellige Clemens´s relikvier og
førte en del med til Byzans. Siden hen fik han til opgave at overføre disse
hellige relikvier til Pave Hadrian II i Rom. Det bånd, som derved var skabt til
en af de første biskopper i Rom, skulde få stor betydning for den russiske
fromhed og gøre det muligt at rodfæste den yderligere i den apostolske
tradition.
Hellige Bispemartyr Klement bed
til Gud for os!