Elskede i Herren overhyrder, ærværdige præster og diakoner, gudkære munke og nonner, kære brødre og søstre: Jeg gratulerer jer alle af hjertet ved Jesu Kristi strålende fødselsfest!
I dag jubler den himmelske og jordiske Kirke, for den fryder sig over Kristi komme og dermed Frelsens komme til verden, imens den priser og takker Gud, fordi Han viser Sin nåde og kærlighed til menneskeslægten. Med åndelig skælven lytter vi til sangens ord: “Kristus fødes, lovpris Ham! Kristus fra Himmelen, mød Ham!” (Irmos, 1 ode, Julens Kanon). Med ærefrygt og håb betragter vi grotten i Bethlehem, hvori Gudsbarnet ligger i en simpel krybbe svøbt i barneklæder.
I dag bliver “fromhedens store hemmelighed” i sandhed fuldbyrdet: Gud har åbenbaret Sig i kødet, har retfærdiggjort Sig i Ånden, har vist Sig for englene (1. Tim. 3,16). Det er umuligt at trænge helt til bunds i inkarnationens hemmelighed med fornuften; det er umuligt fuldt ud at begribe, hvordan Han, der er alt værendes Kilde, i dag varmes af dyrenes åndedræt! Verdensaltets Skaber ydmyger Sig, idet Han antager en skabnings væsen! Guds Søn bliver Menneskesøn! Udgrund ikke, hvordan det kan være muligt - advarer den hellige biskop Johannes Chrysostomos - hvor Gud vil det, der bliver naturens orden besejret. Han ville, kunne, steg herned og reddede. Alt lyder Gud! Idag fødes Den Værende, og Den Værende bliver, hvad Han ikke var. Som Gud bliver Han menneske, hvorved Han ikke ophører med at være Gud (prædiken over vor Frelser Jesu Kristi fødsel).
Idet vi fejrer den verdensforløsende fest for Kristi fødsel, tænker vi på dens uforgængelige åndelige mening og dens centrale betydning for hele menneskeheden. Og det er sandt. Men det er også vigtigt at begribe den personlige dimension, som menneskevordelsens hemmelighed har for enhver af os, for vi vender os ikke tilfældigt i bøn til Herren, idet vi kalder Ham vores Forløser.
Vi ved af erfaring, at mennesket ikke af egen kraft er i stand til at overvinde det onde i sig, hvor meget det end anstrenger sig for at gøre det. Synden, der har ramt sjælen i dens inderste og skadet menneskets natur, kan ikke overvindes af nogen som helst spirituel praksis og psykologisk træningsmetode. Kun Gud alene er i stand til at helbrede det hele menneske og genoprette det i dets oprindelige skønhed. “Hvorfor antog vor Herre kød” - spørger den hellige Efraim Syreren og svarer: “For at kødet selv må skatte sejrens fryd, og for at det må fyldes med nåde og erkende nådesgaverne … så menneskene må fare op til Ham som bevingede og i Ham alene finde beroligelse” (Udlægning af de fire Evangelier, kapitel 1). Kristi menneskevordelse befrier fra syndens slaveri og åbner vejen til Frelsen. “Som lys er Jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på Mig, ikke skal blive i mørket.” (Johs. 12,46) - vidner Herren. Ligesom den lysende stjerne fra Bethlehem, der førte de vise mænd fra den fjerne Orient til Gudsbarnet Jesus, er vi kristne kaldet til, som sande sønner og døtre af Lyset, at oplyse denne verden med troens lys (Matt. 5,14). Derved kan vore omgivelser se vor kærlighed til næsten, idet de betragter vort eksempel - vor bestandighed, vort mod, vor langmodighed og åndelige stolthed, vort storsind og vor ægthed, hvormed “vi priser Gud på vor hjemsøgelses dag” (1. Pet. 2,12).
I dag, hvor Jordens folk gennemstår en ny sygdoms svære prøvelser, hvor menneskenes hjerter er fyldt af angst og bekymringer om fremtiden, er det særlig vigtigt for os at forstærke den fælles og den private bøn til Herren om at tilvejebringe velgerningernes inderlige virksomhed. Mange af vore brødre og søstre er i dag berøvet muligheden for at besøge Kirken på grund af denne skadelige epidemi. Lad os bede til den barmhjertige Skaber for dem, at Han må forny deres sjælelige og fysiske kræfter, at Han hurtigst muligt må skænke de syge helbredelse, og om at Han må nedsende Sin hjælp til alle læger og medarbejdere i sundshedsvæsenet, som med selvopofrelse kæmper for deres sundhed og liv.
Lad os ihukomme, at ingen problemer er i stand til at knække menneskets ånd, hvis det bevarer den levende tro og i alt stoler på Guds vilje. Derfor tager vi uden at knurre de pålagte prøvelser på os, for hvis vi håber på Ham, vil Han være os til helbredelse, for Gud er med os (Det Store Kompletorium), som Kristi Kirke synger i disse hellige juledage. Lad os bede om, at Guddommens uforgængelige lys også må oplyse vore livs fattige huler, at også vore sønderbrudte og ydmyge hjerter - ligesom krybben i Bethlehem - med ærefrygt vil modtage den til verden komne Forløser.
