Helgenbeskrivelse til den hellige bispemartyr Clemens

Den Hellige Bispemartyr CLEMENS af Rom
Ihukommelses dag 8 december (ny kal.) / 24 november ( gl. kal.)
Oversat til dansk af Munk Fotius af Paracletens Kloster

Vor salig fader Clemens levede i Rom under Dometians ( 81-96,), Nervas (-98) og Trajans Regeringer. Ifølge nogle var han af fyrstelig afstamning og skulde havde været disciple af Apostlene og af Sankt Peter selv: ” Deres Prædiken genlød i hans øren; deres tradition stod han endnu for øje, ” skriver Sankt Irenæus om ham. Efter at havde aflagt prøve på sin evangeliske iver blev han indviet til biskop af Rom(o. 91) efter Sankt Linus og Sankt Anaclet. Nogle siger, at han var den første biskop ad Rom. Der er dog ikke i sandhed modsigelse: thi på hin tid var Bispeværdigheden ikke klart skelnet fra den Ældstes (Presbyterens); så Linus, Anacletus og Clemens, Apostelens tre vigtigste disciple i datidens kirke i Rom, har kunnet indtage dette hverv efter hinanden eller i perioder. I sin forkyndelse fulgte Sankt Clemens troligt mønsteret fra Apostlenes førstemand Peter. Som en ydmyg og mild, var godt hjemme i kendskabet til både de hellige Skrifter og den hellenske visdom, kunde han overbevise jøder og hedninger ved at tale til dem om Guds uendelige miskundhed og om det evige Rige, der var lovet dem, som med tro og håb vil slå ind på angerens vej. Han er forfatter til et berømt brev til kirken i Korinth (læs om det her), som engang regnedes med til samlingen af de Hellige Skrifter, og hvor han formaner visse unge medlemmer af denne menighed, der havde rejst sig imod deres Ældste, til at bevare lemmernes enhed i Kristi legeme ved ærbødighed for det hierarki, der er indsat af Apostlene. Der tillægges ham også andre Skrifter: De Hellige Apostles Kanones, De apostoliske Konstitutioner, et andet Brev til Korinterne; men deres ægthed er tvivlsom. Der menes, at det er ham, der omtales i Paulus' brev til filipperne (Fil. 4,3). Ifølge et meget gammelt Skrift skulle det dyrebare ikke af menneskehånd gjorde Billede af Kristus være videregivet til Hl. Clemens ved død af Hl. Veronica (Berenice).
Ved sine prædikener fik den Hellige Clemens held til at omvende Theodora, Præfekten Sisinus´ hustru, en stor ven af Kejser Nerva, og Sisinus selv førte ham til dåben efter på underfuld vis at havde helbredt ham for den blindhed. Som hans ugudelighed havde skaffet ham. Da Come´sen så dette og konstaterede Kristendommens fremgang iblandt hedningerne, lod han efter Kejser Trjans befaling Clemens sende i landflygtighed på det Tauriske Chersonesus ( Krim), et ugæstfrit område der lå ved Rigets østgrænse. Der fandt den hellige biskop 20 tusinde kristne, der var dømt til tvangsarbejde i uvindingen af marmor. Han trøstede dem under deres trængsler med løftet om de evige goder, han lod vand springe frem til dem i ørken. Selv dér omvendte hans ord hedningesjæle til sandheden, og det fortælles, at han på et år fik fem og tresindstyve kirke bygget. Man Kejseren sendte snart en grusom statholder for at gøre ende på disse massive omvendelser. Denne angreb først og fremmest den hellige Clemens, og efter at havde ladet ham underkaste tortur lod han et anker fastgøre til hans hals og befalede, at man skulde kaste ham i det Sorte Hav, således at de troende ikke kunne genfinde hans lig for at ære det (omkring 97).
Gud lod dog ikke Sin åndelige hjort fuldstændig faderløs. Han hørte deres Bønner og lod havet trække sig underfuldt tilbage, for at de kristne kunde opdage den helliges lig, der lå på havets bund mere end tre hundrede meter fra kysten. Fra da af trak havet sig hvert år på samme måde tilbage på den helliges festdag, så man kunde komme ud at ære hans hellige relikvier.
Talrige år senere, i 860, blev Slavernes Apostle den hellige Cyrillus (11. maj) sendt til Chersonesus af patriarken den hellige Fotius af Konstantinopel for at døbe den slaviske befolkning dér. Det var ham, der da genfandt den hellige Clemens´s relikvier og førte en del med til Byzans. Siden hen fik han til opgave at overføre disse hellige relikvier til Pave Hadrian II i Rom. Det bånd, som derved var skabt til en af de første biskopper i Rom, skulde få stor betydning for den russiske fromhed og gøre det muligt at rodfæste den yderligere i den apostolske tradition.
Hellige Bispemartyr Clemens bed til Gud for os!